Chaplin Samtale & Coaching tilbyder narrative terapeutiske samtaler som undersøger det, der stiller sig i vejen for din fortrukne måde at leve på.

Sammen undersøger vi problemet og hvilke effekter det har på dit liv, samt hvilke værdier der ikke trives og som du ønsker at give mere plads til.

Hvorfor får problemer forskellig indflydelse på os?

Nogle oplevelser ’kommer vi over’, andre sætter sig og er ikke lige at ryste af. Kendetegnet ved traumatiske oplevelser, belastninger eller en krisesituation er at menneskers værdier trædes på, skygges for, forulempes og nedgøres over tid.

Følgerne af et vedvarende problem er ofte, at mennesker oplever at miste ’fornemmelsen af sig selv’. Ingen er passive modtagere af stressende, krænkende eller traumatiske oplevelser. Men nogle problemer lykkes med at nedværdige, diskvalificere og ignorere menneskers initiativer. Narrativ terapi er interesseret i at genforene mennesker med deres initiativer, intentioner og værdier.

Chaplins terapeuter har stor erfaring med at tale med mennesker som oplever angst, selvmordstanker, stress og andre reaktioner som de ikke oplever som ’dem selv’. Disse reaktioner kan forstås som et forsøg på at forsvare sig og gøre oprør mod det, der invaderer menneskers liv.

Da min søn som 12-årig mistede sin far til selvmord, var hans samtaler med Anders en virkelig god og vigtigt hjælp for ham. Han fik gode værktøjer med i bagagen, og pga Anders, er han i dag kommet helskindet igennem den triste oplevelse. Jeg kan ikke andet end give Anders mine varmeste anbefalinger

Chaplin tilbyder både individuelle-, par-, og familiesamtaler. Enten hjemme hos dig eller i vores samtalelokale i Stjernegade, Helsingør.

Samtalerne kan finde sted i vores hyggelige lokaler i Stjernegade 23, 2. sal (lige efter Kvickly, ovenpå Handelsbanken). Det er nemt at komme til med bil, bus og tog. Der er to timers gratis parkering på Kvicklys parkeringsplads.

Individuel Samtale á en time

DKK 775,-

Par- og Familieterapi á halvanden time

DKK 1095,-

Forløb, oplæg og foredrag

Kontakt os venligst

Samtale & Coaching

Kontakt

Stjernegade 23, 2 sal, Helsingør, 3000

E-mail: samtale@chaplin.as

Chaplin Samtale & Coaching er en del af Chaplin Organisationen. Læs mere her

Anders Ryberg Sivertsen

Narrativ Samtaleteapeut & Socialpædagog

Maria Albér

Narrativ familiebehandler & Social rådgiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Chaplin Samtale & Coaching er en del af Chaplin Organisationen. Læs mere her